Sejl med os

11130152_1066533603361805_8782649344346305233_nVil du også med ud at sejle mod fjerne kyster? Du kan blive en del af eventyret, når vi sejler i
nogle af verdens smukkeste sejlområder, og besøger eksotiske øer og kulturer.

Om bord på Athena II bliver du en del af et fantastisk sejlereventyr. Du behøver ikke være erfaren sejler – det er både for erfarne sejlere, som ønsker at sejle til fjerne destinationer og nybegyndere, som ønsker at opleve livet om bord på et sejlskib.

10173515_842893929059108_1178956153747238107_nPå vores sejlerrejser bestemmer du selv hvor meget du vil være del af eventyret. Det er op til dig, om du vil lære at sejle, deltage som erfaren sejler i de daglige rutiner eller bare slappe af på fordækket med en god bog, hoppe i vandet eller dykke ned i det blå. Vi byder alle velkommen til at opleve denne fantastiske måde at rejse på.

Vores Blue Ocean 65′ er en forholdsvis stor sejlbåd, så vi har masser af plads til 4 gæster om bord med egne kahytter og badeværelser forrest i båden. Du har mulighed for at tilmelde dig de forskellige ture under Tur & Bookingplan. Afhængig af hvilke ture der er tale om, skal du være forberedt på at hjælpe til med nogle af de daglige opgaver om bord.

PRISER OG BETINGELSER

10968516_1036253319723167_7094508160687474463_nDet koster p.t. 12.500 DKK per person at sejle med Athena II i 14 dage. Dette inkluderer alle måltider om bord samt drikkevarer. Måltiderne består af morgenmad, frokost og aftensmad samt vand, sodavand, øl og vin i rimeligt omfang til maden samt en “sundowner” i ny og næ.

Vi spiser typisk i land 2 aftener og 2 frokoster om ugen, når vi tager på ture eller vil opleve de lokale samfund om aftenen – dette er for egen regning! Prisen inkluderer alle havneafgifter, diesel, mad, drikkevarer m.m., men ikke evt. ture i land og omkostninger i forbindelse med dette.

Det er muligt at dykke om bord. Vi har 3 komplette dykkersæt samt dykkerkompressor om bord. Det koster 200 DKK per dyk inklusive leje af dykkerudstyr. Det er påkrævet at du har de rigtige certifikater, samt at du har sørget for rejseforsikring, som inkluderer dykning. Du dykker på eget ansvar!

Du skal selv sørge for flybillet, og dette er ikke inkluderet i prisen. Vi hjælper naturligvis gerne med gode råd.

10388571_1028163403865492_8276312170467838089_nVær opmærksom på, at vi er et sejlskib, og vi derfor er afhængige af vejret når vi sejler. Vi prøver altid at nå vores destinationer i god tid, men sommetider kan dårligt vejr eller reparationer om bord medføre forsinkelser eller ændringer i sejlplanen. Hvis dette sker, skal du være forberedt på at vente, og vi kan ikke drages til ansvar for sådanne forsinkelser og ændringer. Vi anbefaler altid, at man venter til så sent som muligt med at bestille flybilletter m.m. Spørg os altid inden du bestiller.

Du skal huske at have en gyldig rejseforsikring når du sejler med os. Den danske sygesikring dækker ikke! Vi og vores båd er forsikret – også til at sejle med gæster, men denne forsikring dækker ikke hvis du bliver syg eller lignende.

Hvis du vil sejle med os, skal du betale depositum på halvdelen af beløbet, og indbetale den resterende halvdel senest 1 måned før afgang.

1524936_778749292140239_1719246356_nBørn er velkomne på alle ture, men vi anbefaler, at minimumsalderen er 12 år. Vi kan godt lave undtagelser, men vær opmærksom på, at eks. sejlads mellem eksempelvis de Caribiske øer er ægte Atlanterhavssejlads, og at det godt kan blive en lang dag hvis man ikke har prøvet det før!

REGLER OM BORD

Alle former for narkotika er bandlyst om bord, og vil føre til øjeblikkelig afmønstring for egen regning. Vi sejler i områder, hvor vi kan få båden konfiskeret såfremt der forefindes narkotika om bord. Ekstrem indtagelse af alkohol accepteres ligeledes ikke, og slet ikke når der sejles. Selvfølgelig får vi en sundowner i ny og næ, men kun hvis vejret og forholdene tillader det, og vi sejler aldrig i beruset tilstand!

Rygning er tilladt på dækket.

Ryd op efter dig selv, og undlad at lade dine ting flyde rundt på båden. Hold dine ting i din kahyt når du ikke bruger dem.

10359246_865302766818224_7623577538042575481_nEllers er der kun én vigtig regel – du skal være i stand til at fungere socialt på et skib med begrænset plads – resten lærer vi dig undervejs.

LIVET OM BORD

At sejle med os er et eventyr og en aktiv ferie, hvor du selv bestemmer hvor meget du vil involveres i sejladsen og de daglige opgaver. Du kan vælge at nyde livet på dækket, eller du kan lære at sejle og vedligeholde skibet.

Vi tilbereder de fleste måltider om bord, og foretager rengøring inden du påmønstrer, og når turen er slut, men sommetider vil vi bede dig hjælpe os med indkøb, opvask, madlavning eller rengøring.

Når vi er i land, kan du frit gøre hvad der passer dig, og det er vigtigt at få lidt “alenetid”. Husk at være tilbage på skibet til det aftalte tidspunkt.

1912369_828033800545121_507439273_nSom vi siger, er det at sejle med os et eventyr, og vi prøver at blande lige dele af afslapning, udforskning, sejlads og action! Afhængig af turens rute, skal du være forberedt på at vi sejler hver dag, og at der på nogle af turene er længere træk, hvor vi sejler hele dagen. Vi sejler kun når det er sikkert, men vi kan ikke undgå at møde dårligt vejr i ny og næ.

VACCINER OG MEDICIN

HUSK at undersøge om du har de nødvendige vacciner til det område vi skal sejle i.

Vi har meget medicin med om bord, men dette er kun til nødstilfælde. Sørg derfor for, at have din egen medicin med inklusive søsygemedicin m.m.

HVAD SKAL DU HAVE MED

10959670_1032732876741878_2567010571731923418_nMedbring et stort badehåndklæde, let påklædning og måske en enkelt trøje til køling nætter. Det er vores erfaring, at folk altid har ALT for meget tøj med. Medbring gode vandresko og sandaler samt evt sejlersko. Sko der har været brugt i land, er ikke tilladt at bære på båden, og vi går i øvrigt næste altid i bare tæer på båden – det er en del af friheden! Medbring laptop/tablet, kamera, musik, bøger (vi har også et lille bibliotek), badesandaler, solcreme samt insektmiddel og shampoo.

DET MED SMÅT

1621756_827392360609265_2083021223_nSejlbåde og udstyret om bord har brug for en masse vedligeholdelse, og udstyret går ofte i stykker – vær forberedt på dette, og undlad at lade det ødelægge dit gode humør – det er en del af eventyret. Vi er i 90% af tilfældene i stand til at reparere udstyr om bord, men til tider skal vi bruge en reservedel eller løber tør for talent og skal have hjælp udefra, og dette kan forsinke os. Tag det med et smil og en drink 🙂